Splitsekundet

Splitsekundet 

– om vendepunkter

I 2015 fik jeg en akut hjerneoperation. Jeg havde fået en aggressivt-voksende svulst på hørenerven tæt på hjernestammen. Operationen medførte døvhed på det ene øre, voldsom tinnitus, store balanceudfordringer fordi balancenerven var blevet skåret over, og ansigtslammelse i den ene side af ansigtet. Jeg var sygemeldt i nogle uger, hvor jeg satte hårdt ind med genoptræning. 

En morgen vågnede jeg og var frygtelig ked af det. Jeg syntes at det var forfærdeligt synd for mig, og selvmedlidenheden fyldte hver og én celle.

Image

På det tidspunkt havde jeg en chefstilling i det daværende TDC. Jeg følte mest af alt behov for at lukke mig inde og begrave mig dybt under dynen. Jeg havde allerede trykket nummeret til sekretæren, for at bede hende om at aflyse alle mine møder og aftaler. På et splitsekund, nåede jeg at trykke afbryd på telefonen, inden jeg fik sekretæren i tale. Det var en reptilindskydelse, men det viste sig, at skulle være et VENDEPUNKT på min livsbane.

Jeg tænkte efterfølgende, at hvis jeg, helt forståeligt, havde meldt mig syg den dag, så havde sygdommen vundet over mig. Så ville den have overtaget, og det ville efterfølgende havde været let for mig at gentage handlingen, når jeg igen fik sådanne dage – og dem får jeg mange af. Jeg valgte i stedet at tage hånd om de skavanker og ulemper operationen havde medført. Jeg valgte, at det var MIG, der bestemte, MIG der stod med styretøjet i hånden, og ikke den.

Dette skriver jeg ikke for at negligere udfordringerne eller alle mine lidelsesfæller, der er blevet, måske endnu mere handicappet, og har måtte gå på førtidspension, for jeg ved godt, at ingen sygdomsforløb er ens. Jeg skriver det, fordi jeg vil pointere, at jeg på et vigtigt tidspunkt i mit liv tog et aktivt valg.

Jeg erkendte, at jeg har et handicap, der kun bliver værre og værre med tiden, men at det er mit lod, mit livsvilkår, min kamp – kampe som de fleste af os får på et eller andet tidspunkt i livet. Jeg måtte videre – med eller uden handicap. Jeg var så heldig, lige dér, på det helt rette tidspunkt, at evne at kunne aflive min selvmedlidenhed.

Jeg har en gammel ven og kollega, der for øvrigt er kendt for sine bøger og som TV-vært. Han har også et firma, der hedder: LEV FOR HELVEDE. Thomas Rathsacks gennemgående pointe i hans bøger og foredrag er, at selvmedlidenhed er en af de farligste gifte for os mennesker. Jeg vil give ham ret, Det er en snigende dræber, der kan spænde ben for det gode liv – uanset udfordringer og handicaps.

Jeg er meget optaget af VENDEPUNKTER. De afgørende øjeblikke, hvor vi mennesker tager et valg, der ændrer vores liv. Det er noget jeg ofte taler med mine klienter om – vendepunkterne. Ved at få bevidsthed om, hvad det var, der gjorde, at man handlede sådan, på lige det tidspunkt, kan der være meget læring i.

Del gerne denne artikel på din sociale platform